Et Barn er født i Bethlehem

Julesangen eller julesalmen som bliver sunget hvert år så snart julen begynder at nærme sig. Denne julesang tager os tilbage til rødderne for julen, og det er en klassisk julesang som med det samme kan få enhver i julestemning. Den består af mange vers, men hvis man lytter godt efter vil man også blive klogere på historien bag sangen.

Tekst af: Grundtvig, Omkring 1820
Melodi komponeret af: A. Berggren 1849

Tekst til Et Barn er født i Bethlehem

Et barn er født i Bethlehem
Bethlehem
thi glæder sig Jerusalem,
Halleluja
halleluja!

En fattig jomfru sad i løn
sad i løn
og fødte himlens kongesøn,
Halleluja
halleluja.

Han lagdes i et krybberum
krybberum,
Guds engle sang med fryd derom,
Halleluja
halleluja.

Og østens vise ofred der
ofred der
Guld, røgelse og myrra skær,
Halleluja
halleluja.

Forvunden er nu al vor nød
al vor nød
os er i dag en frelser fød,
Halleluja,
halleluja.

Guds kære børn vi blev påny
blev påny
skal holde jul i himmelby,
Halleluja
halleluja.

På stjernetæpper lyse blå
lyseblå
skal glade vi til kirke gå,
Halleluja,
halleluja.

Guds engle der os lære brat
lære brat
at synge, som de sang i nat,
Halleluja
halleluja.

Da vorde engle vi som de
vi som de
Guds milde ansigt skal vi se,
Halleluja
halleluja.

Ham være pris til evig tid
evig tid
for frelser bold og broder blid,
Halleluja
halleluja.

Skriv en kommentar