På loftet sidder nissen

På loftet sidder nissen er en af de elskede danske julesange som bliver sunget mange gange hvert eneste år. Det er en sang med meget gang i, og den fortæller samtidig en rigtig hyggelig historie om de frække nisser og den sure nissefar. Sangen kendes både som På loftet sidder nissen eller På loftet sidder nissen med sin julegrød.

Sang: Margrethe Munthe i 1911
Melodi: Otto Teich i 1892

Sang og tekst til På loftet sidder nissen

På loftet sidder nissen med sin julegrød
sin julegrød, så god og sød!
Han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød det er hans bedste mad!
Men rundt omkring står alle de små rotter
og de skotter, og de skotter.
De vil så gerne ha’ lidt julegodter
og de danser, danser rundt i ring.

Men Nissefar han truer med sin store ske;
“Vil I nu se at komme væk
for jeg vil ha min julegrød i ro og fred
og ingen ingen vil jeg dele med”
Men rotterne de hopper, og de danser
og de svinser, og de svanser!
De kikker efter grøden, og de standser
og de står om nissen tæt i ring.

Men Nissefar han er en lille hidsigprop
og med sin krop han gør et hop!
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op
Når katten kommer, skal det nok bli’ stop”
Så bliver alle rotterne så bange
åh så bange, åh så bange!
De vender sig og danser et par gange
og en, to, tre, så er de væk.

 

Lyt til på loftet sidder nissen med sin julegrød sangen her!

Hvis du vil høre sangen blive sunget for fulde drøn så tag et lyt til videoen du finder herunder.

Her udføres den af John Mogensen.

Skriv en kommentar