Sikken voldsom trængsel og alarm

sikken voldsom trængsel og alarmHer finder du Sikken Voldsom trængsel og alarm, som der er en af de klassiske og populære julesange, som mange får sunget hver eneste gang det bliver jul. Det er en sang der har fat i den lange ende når det kommer til at beskrive julen, som måske nok er blandt de bedste årstider på hele året, men det kan også være rigtig travlt, når man skal nå at sørge for det hele!

Sangen er skrevet af Peter Faber helt tilbage i midten af 1800-tallet nemlig mere præcist i 1848.

Sang og tekst til Sikken voldsom trængsel og alarm

1.
Sikken voldsom trængsel og alarm
det er koldt, og man må gå sig varm!
Lygten tændes klokken fire alt
det skal være aften med gevalt!
Midt på gaden sælges træ’r og frugt
se butikken, hvor den stråler smukt.
Varer kan man få i tusindvis
tænk dem bare: under indkøbspris!
Pris, pris, pris, pris, pris, pris
tænk dem bare: under indkøbspris –
pris, pris, pris, pris, pris
tænk dem bare: under indkøbspris.

2.
Håndværksmanden han må holde her
kunstneren har også sit besvær!
Og hans værker spredes vidt omkring
takket være Hornemann og Bing.
Man af kundskabsvæsnet daglig ser –
at poeterne bli’r fler og fler
Selv min lille bly forfrosne fugl
kvidrer med i dag, for det er jul
Jul, jul, jul, jul, jul
kvidrer med i dag, for det er jul
jul, jul, jul, jul, jul
kvidrer med i dag, for det er jul.

3.
Pyntet smukt af en usynlig hånd,
står nu træet der med lys og bånd!
Døren åbnes, og man strømmer ind
kredsen sluttes med begejstret sind!
Børnene de hopper rask af sted
bedstefader han er også med –
lad os tage del i deres sang
brødre, vi var også børn engang!
Gang, gang, gang, gang, gang, gang
brødre, vi var også børn engang
gang, gang, gang, gang, gang
brødre, vi var også børn engang.

4.
Juleaften, o hvor er du sød
så skal alle folk ha’ risengrød
æbleskiven bliver flittigt vendt –
gåsestegen er til bag’ren sendt!
Bonden sidder tidligt ved sit fad;
sikken Guds velsignelse af mad
lænkehunden selv får dobbelt sul
den skal også vide, det er jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
den skal også vide, det er jul
jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul.

5.
Når man ikke er en doven krop
står man julemorgen tidligt op.
Klokken kimer, gaden er så glat
kirken lyser i den stille nat –
Indenfor er sang og festlig fred
og man føler sig så vel derved
allerhelst når præk’nen ikke du’r
thi så får man sig en lille lur!
Lur, lur, lur, lur, lur, lur
thi så får man sig en lille lur
lur, lur, lur, lur, lur
thi så får man sig en lille lur!

6.
Op ad dagen går man byen rundt
trækker vejret lidt, det er så sundt!
Alle folk er i den nye stads
men om aftnen er der fint kalas
Gud velsigne den, som først opfandt,
det at lege jul og give pant!
Unge pige, lad os lege skjul
giv mig kun et kys, det er jo jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul
jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.

7.
Du som skænkte os den skønne fest
hvad der båder os, det ved du bedst
dog har jeg det håb, at – før jeg dør,
du ej nægter mig en vis favør;
Drej kun universet helt omkring
vend kun op og ned på alle ting
jorden med, thi den er falsk og hul
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
rør blot ikke ved min gamle jul
jul, jul, jul, jul, jul
rør blot ikke ved min gamle jul.

 

Hør sangen her

En rigtig klassisk julesang, som de fleste kender til. Her er den udført af Poul Reichardt. Se om du kan huske teksten og om du måske kan synge med selv!

Skriv en kommentar